Bliv en mediedarling – få tre enkle råd

Kontakten til medie- og presserelationer er et samarbejde, hvor du stiller din viden, dit indhold og din tid til rådighed til gengæld for, at de vælger at bringe din nyhed. 


Først og fremmest skal du gøre det nemt for journalisten at sætte sig hurtigt ind i din historie og se relevansen i forhold til mediets formål og målgruppe. En af journalistens fornemmeste opgaver er at sortere i et væld af informationer og vurdere relevansen af de ofte mange indkomne nyheder for at kunne producere flere historier om dagen. Derfor er det afgørende, at din nyhedshistorie opfylder disse tre simple kriterier:


1. Sørg for, at pressematerialet er lettilgængelig
Send altid pressematerialet i et filformat, der er nemt at arbejde videre med som et worddokument i stedet for en PDF. Skriv en overkommelig mængde oplysninger (gerne én A4-side) og suppleret gerne med faktaboks om din virksomhed. Notér altid kontaktpersoner med telefonnummer og e-mail, som er tilgængelige for journalisten.

2. Gør din pressemeddelelse helt skarp med ét budskab
Selvom du har meget på hjerte, så gem hellere noget af krudtet til, at journalisten spørger efter flere informationer eller et interview. Det kan være fristende som kilde at fortælle endnu mere om fremtidsplaner, når journalisten nu er i tale. Men forsøg dog at fortælle den ene aktuelle historie for at lette journalistens arbejde, og så har du også en anledning til at kontakte journalisten igen, når der i fremtiden dukker nye historie op.

3. Tilpas historien til formålet og mediet
Du gør dog klogt i at finde ud af, hvem journalisten er og har skrevet om før. Sæt dig også ind i mediets målgruppe, og skriv til "slutbrugeren" i stedet for kun at skrive til journalisten, så du ikke bruger journalistens tid på at "oversætte" dit budskab.

God arbejdslyst med at skabe dine medierelationer!

Hvis du alligevel ikke orker alt det hårde relationsarbejde, så er Esben klar med lange medielister og gode kontakter - ring til mobil 40999740.